Yoga

Hvorfor begyndte du at dyrke yoga?

Jeg begyndte at dyrke yoga af to årsager. For det første var jeg generelt bare nysgerrig og ville se hvad yoga var for noget. For det andet havde jeg et ønske om at gøre min krop sundere og mere smidig – idet lå også et behov for at finde en metode til, at får krop og hjerne mere ”samlet”, fordi jeg ligesom mange andre, i perioder havde alt for mange bekymringer og ting jeg skulle nå. Jeg havde hørt og læst at yoga skulle være godt.

Hvorfor lige denne yogaform

Det er lidt tilfældigt, at jeg er havnet på denne specifikke yoga ”hylden”. Efter et udenlandsophold i 2008, hvor jeg havde muligheden for at dyrke rigtig meget yoga, søgte jeg efter en yogalærer uddannelse i Danmark, og fandt den på en yogaskolen i Silkeborg. Jeg er nu overbevist om at det er den rigtige yoga retning jeg har valgt. Denne  yoga er med dens dybdegående præcision, opbygning og helhed en fantastisk yogaretning, hvor man er forpligtet til at udvikle sig og være tro mod sin stilart.

Overordnet har yogaretningen fokus på lige linjer, balance, styrke, smidighed og ro.

Hvem kan gå til yoga hos dig?

Generelt ønsker jeg at understrege, at alder, køn og fysiske niveau ingen betydning har. Yogaformen er så præcis i sin opbygning, at man mulighed for at starte der hvor man er. I undervisningen er jeg meget opmærksom på at, de forskellige yogastillinger kommer i den rigtige rækkefølge, så kroppen er parat og klar til de udfordringer den får. I mine undervisningstimer er der altid stående stillinger, men derudover vil indholdet variere, nogle gange arbejder vi meget med siddende drejninger, andre gange foroverbøjninger,

Derfor kan alle i princippet deltage, men har du skavanker vil jeg altid gerne snakke med dig først, for at vi i fællesskab kan finde ud af, om min yogaundervisning er det rigtige for dig.

Se hvad nogle af mine elever har sagt om min undervisning her…

Hvorfor mener du, at yoga har øget din livsværdi?

Den forandring min krop har været igennem siden jeg begyndte på uddannelsen for 3 år siden har været hård og fantastisk på samme tid. Det er en rigtig god fornemmelse at mærke, hvor langt man kan nå med yogatræning, selv om man ikke er teenager mere.

Jeg har også været tvunget til at lære, at være mere til stede mentalt, koncentreret og fokuseret – når jeg dyrker ( og underviser ) i yoga, skal jeg hele tiden mærke og fornemme kroppen indefra, ellers er det halvhjertet hvilket både ses og mærkes. På det fysiske plan har det medført at jeg er blevet stærkere, mere smidig, fået meget mere balance og tør derfor også kaste mig ud i nye yogating, jeg for 3 år siden ville have sværget på, at jeg aldrig ville komme til – på det mentale plan er jeg blevet bedre til at koncentrere mig, fokusere, slappe af og falde i søvn.

En anden super gevinst er, at jeg i dag er så heldig at jeg har mulighed for at undervise i det, som jeg synes er så fedt. At give det videre i form af yogaundervisning, og se hvordan mine elever udvikler sig og har glæde af yogaen ligesom jeg – bedre job kan man ikke have

Derfor er der slet ingen tvivl om, at yoga har øget min livsværdi.

Hvad er målet med din undervisning.

At tilbyde kompetent og udfordrende undervisning uanset på hvilket niveau du er. At dirigere og guide dig igennem de forskellige yoga stillinger, så du forstår og kan mærke dem. At rette dig og hjælpe dig med de problemer og skavanker som du har.

Jeg vil også tilbyde et pusterum fra hverdagen, uden musik og larm hvor du i stedet for en ”ind i kroppen” oplevelse. Der er ingen konkurrence element, men i stedet en mulighed at du kan koncentrere dig om dig selv, og mærke kroppen ordentlig efter.

Jeg deltager selv løbende på kurser for selv at blive rettet til, og for at blive inspireret til min undervisning.

Hvor er din undervisning

Jeg har mit eget studio på Banealle 8H i Hammel

Se oversigt over mine hold her.

 

Helle Jensen | CVR: 33 28 28 42 | Hedebakken 53, 8800 Viborg  | Tlf.: +45 2614 3946